Åbningstider i dag: 10:00 - 19:00
  

Butikker

mandag 10:00 - 19:00
tirsdag 10:00 - 19:00
onsdag 10:00 - 19:00
torsdag 10:00 - 19:00
fredag 10:00 - 19:00
lørdag 10:00 - 17:00
søndag 10:00 - 17:00

Bilka

man. - søn. 07:00 - 23:00
Det sker »

Det sker

Tag til festlige ferniseringer, se alverdens kunst, og mød kunstnerne bag til årets store kunstbegivenhed Hillerød Kunstdage 2019.


Kunst dage i Hillerød: 29. – 31. marts

Særudstilling med Dalí: ‘Dalís Verden’ er fuld af imponerende grafik af den kendte spanske surrealist Salvador Dalí. Flere af de grafiske værker vil være til salg, så det er rent faktisk muligt at få fat i en af mesterens originale håndsignerede grafiske blade. Du kan også se skulpturer, vægtæpper og glas og høre foredrag med Dalí-specialisten Peter Olufsen.

Stor kunstmesse: Oplev mere end 100 forskellige udstillere fra både Danmark og udlandet. Du kan også møde kunstnerne bag værkerne og komme på særomvisninger.

Åbning af forårsudstilling: Siden 2007 har kunstnere fra hele landet sendt værker ind til Den Censurerede Forårsudstilling, som afholdes for 13. gang i år. Til Hillerød Kunstdage kan du komme med til fernisering, fredag 29. marts kl. 14, hvor de udvalgte værker vises frem, og de tre vindere hver får overrakt en pris på 10.000 kr.

Udstillingen er åben under Hillerød Kunstdage og kan efterfølgende ses på Kunsthuset Annaborg.

Tid og sted:

Hvor: Frederiksborg Centret

Hvornår: 29.-31. marts 2019

Pris: 100 kr. for alle tre dage i Frederiksborg Centret

Læs mere på Frederiksborgcentret.dk

TIP! Tag børnene med til gratis kunstdage på Hillerød Bibliotek, der laver billedskole sammen med Klaverfabrikken. Det foregår 30. marts kl. 11 – 14.


Late Night i SlotsArkaderne: 29. marts

Kom til shoppeaften i SlotsArkaderne fredag 29. marts, og spar op til 25 % i udvalgte butikker. -Butikkerne holder åbent fra kl. 10-22.

kl. 16 – 22 3D Street Art: Oplev den fænomenale italienske kunster, Vera Bugatti, på nærmeste hold, mens hun udfører et af sine surreelle 3D-værker. Vera Bugatti har vundet adskillige priser og deltaget i udstillinger og Street Art-events over hele verden, og nu er turen altså kommet til SlotsArkaderne i forbindelse med Hillerød Kunstdage. I sine værker benytter hun mange forskellige teknikker og materialer, som f.eks. kridt, maling og elektriske elementer.

Du kan også opleve Vera Bugatti arbejde på sit værk i SlotsArkaderne lørdag 30. marts kl. 11-16.   

kl. 18 – 21 Dansebanden: Kom og oplev en sjov og anderledes underholdning med -Dansebanden. Den professionelle danse-trio spreder glæde og godt humør med sine veludførte trin og glade koreografi.

kl. 19 – 20 Kage og kunst: Bisgaard Bageri har i anledning af Hillerød Kunstdage kreeret en kage med Salvador Dalís berømte ‘smeltede ur’ og der vil selvfølgelig være smagsprøver i løbet af aftenen.


Meget mere kunst

Er du klar over, at Hillerød er fuld af spændende kunst og dygtige kunstnere? Bliv inspireret af tre af dem her, og find flere på Hillerød.nu

Portrætter: Særudstillingen ‘Scenesat’ overrasker med en række utraditionelle portrætter af fotograf Claus Peuckert, som har fanget en række danske stjerner og personligheder som Benny Andersen, Mikkel Hansen, Andreas Bo og mange flere.

Hvor: Frederiksborg Slot

Hvornår: Frem til 12. maj 2019 i museets åbningstid

Læs mere på dnm.dk

Keramik: Er du vild keramik? Så skal du besøge Jane Bailey, der har haft eget værksted i 35 år. Her finder du de fineste one of a kind-krukker, porcelæn og stentøj.

Hvor: Gadevangsvej 127, Hillerød (besøg efter aftale)

Læs mere på Janebailey.dk

Den Censurerede Forårsudstilling: Se eller gense udstillingen, der åbner under Hillerød Kunstdage og efterfølgende flytter til Annaborg. Så hvis du missede den i første omgang, kan du stadig nå at gå på opdagelse.

Hvor: Kunsthuset Annaborg, Frederiksværksgade 2A, Hillerød

Hvornår: 4.-22. april, torsdag-søndag kl. 12-16

0 Kommentare
Forrige indlæg
Slotsarkaderne, Logomania, Forår
Næste indlæg