Åbningstider i dag: 10:00 - 17:00
  

Kreativ børneworkshop
Det sker

Kan du også godt lide naturen, og vil du gerne passe på den? Så kom og vær med til at lave bæredygtige og sjove ting og sager i vores kreative børneworkshop i hele maj måned. Du kan bruge de ting du laver som gaver, eller bare bruge dem derhjemme. Eventen er gratis, og alle er velkomne!

Workshoppen finder sted følgende dage fra kl. 11-15 på torvet ved Glitter:

LØRDAG D. 4/5Grønne lykønskningkort (OBS: Denne workshop foregår på torvet v/Telenor) 

Kom og design et grønt lykønskningskort som kan vokse af sig selv. Kortet indeholder mikrogrønt, som er et skønt supplement til krydring af mad. Planterne er godt nok meget små, men de er fyldt med næringsstoffer og det er altid fornøjeligt at følge processen fra frø til plante. Det er endnu sjovere hvis kortet vokser sig til et grønt monster, et skæg eller en ugle!

LØRDAG D. 11/5Vi forvandler et græskar til et instrument og et fuglehus

Vi bruger det fine flaskegræskar, der kommer i mange forskellige former, til at lave et percussion instrument eller et hyggeligt hus till fugle – alt afhængigt hvordan du laver indgangen til fuglehuset – kan man vælge hvilken fugle man gerne vil have der skal flytte ind. Derudover skal flaskegræskaret selvfølgelig males på fineste vis.

LØRDAG D. 18/5Hjemmelavet sæbe og tandpasta

Naturen rummer en masse lækkerier til en skøn spa oplevelse. Vi laver sæbe og andre spa-produkter helt fra bunden. Børnene vil blive sat ind i plantematerialer og metoder, der også kan laves derhjemme. Det er både sjovt og duftende, også får man selvfølgelig resultatet med hjem til afprøvning.

LØRDAG D. 25/5Saml, mal og spil

Vi bruger flotte sten til at lave dekorative kryds og bolle eller dam brætspil i pangfarver, mulighederne er utallige. Vi slutter workshoppen af med en hygge turnering med vores hjemmelavede spil.

FREDAG D. 31/5Modellervoks med plantefarver

Vi laver vores egne farver af grøntsager og bruger det til modellervoks. Bl.a. den dybe røde farve fra rødbederne, den kønne grønne fra spinaten og den blålilla farve fra rødkålen. Det er selvfølgelig muligt at smage på alle ingredienserne for de modige.

LØRDAG D. 6/7 – Blomster, så kønne og så smager de himmelsk! (OBS: Denne workshop foregår på torvet v/Telenor) 

Vi dypper mynteblade og mælkebøtter i chokolade. De resterende blomster skal laves med æggehvide og puddersukker. På den måde ender vi op med et farvesymfoni af kronblade med stor variation i smag. En simpel teknik og man kan tage lækkerierne med hjem og dele ud af de smukke godter.


Afholdes:

04.05.19 kl. 11:00 til 15:00

11.05.19 kl. 11:00 til 15:00

18.05.19 kl. 11:00 til 15:00

25.05.19 kl. 11:00 til 15:00

31.05.19 kl. 11:00 til 15:00

06.07.19 kl. 11:00 til 15:00

0 Kommentare
Forrige indlæg
Kreativ børneworkshop
Næste indlæg
Kreativ børneworkshop