04. oktober
10:00 - 17:00
Hjælp os med at støtte brysterne🩷
Ingen bryster skal have kræft. Derfor støtter vi dem🩷
Kom og vær med til at støtte op om Lyserød Lørdag, når vi 4. oktober samler ind til Støt Brysterne.
Dagen bliver fyldt med hyggelige aktiviteter, der alle har til formål at samle ind til sagen og støtte op om kampen mod brystkræft.
Her i SlotsArkaderne donerer vi 1 kr. pr. besøgende i centret denne dag. Så uanset om du kommer forbi for at handle eller ose, er vi alle sammen med til at støtte den gode sag🌸
Det sker i SlotsArkaderne lørdag 4. oktober:
🩷 Ansigtsmaling fra kl. 11-14 (mindstedonation: 10 kr.)🩷 Softice hos Peter Beier Chokolade – 200 stk. først til mølle (mindstedonation: 10 kr.)
🩷 Lyserød Lørdag besøger centret – hør mere om den gode sag
🩷 Tombola – støt og vind fede præmier
🩷 Køb årets elegante sløjfe fra Støt Brysterne, designet af Soeren Le Schmidt, hos Bilka og Lyserød Lørdags bod
De indsamlede penge går til forskning, patientstøtte og forebyggelse af brystkræft.
💗 Giv din støtte til Lyserød Lørdag
Allerede nu kan du støtte vores indsamling til Lyserød Lørdag og Støt Brysternes kamp mod brystkræft ved at donere et valgfrit beløb på MobilePay til dette nummer: 434041📲 Deltag i vores lyserøde vendespil i appen
Vi varmer op til Lyserød Lørdag med et lyserødt vendespil i SlotsArkadernes app. Deltag lige så mange gange, du har lyst til, og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 1.000 kr. til PLAZA.Har du ikke vores app, kan du downloade den her.
🩷 Hvad er Lyserød Lørdag?
Lyserød Lørdag er et landsdækkende event under Støt Brysterne-kampagnen, der hvert år i uge 40 indsamler penge til brystkræftsagen. Brystkræft rammer 1 ud af 9 kvinder, og med din deltagelse i Lyserød Lørdag, er du med til at gøre en stor indsats for brystkræftpatienter og deres pårørende.Hvad går pengene til?
Siden 2008 har Lyserød Lørdag indsamlet over 58 millioner kroner til brystkræftsagen, og pengene går til forskning, patientstøtte og forebyggelse af brystkræft.
Og hvorfor så lige brystkræft, tænker du måske? Fordi over 5.000 danske kvinder hvert år får konstateret brystkræft, hvilket gør kræftformen til den hyppigste blandt kvinder i Danmark.
Der er sket mange fremskridt inden for behandlingen – og heldigvis er brystkræft en af de kræftformer, hvor overlevelsen er stor. Men der er fortsat meget arbejde forude, hvis vi skal blive endnu bedre til at forebygge, diagnosticere og behandle brystkræft.
Vær med til at støtte op om den gode sag ved at besøge os i SlotsArkaderne lørdag 4. oktober. Vi ses!🩷