Aktiviteter for både store og små
Sommeren er endelig landet – og det ser vi som den perfekte anledning til at komme ud af døren og bevæge kroppen 🏃🚴🤸♂️
I disse uger inviterer vi til aktiviteter for både store og små – og for de aktive, men også dem, der helst vil kigge på☀️
Copenhagen Sprint World Tour🚴
Lørdag og søndag 21.-22. juni kan du opleve et cykelløb af den største kaliber, når Copenhagen Sprint World Touren lægger vejen forbi Hillerød.Se nogle af verdens største cykelstjerner drøne forbi SlotsArkaderne på Nordstensvej og Hostrupsvej, og mærk den gode stemning på eventområdet på Posen, hvor løbet vises live på storskærm.
Cykelløbet medfører dog også visse trafikale udfordringer i midtbyen, så vær gerne obs på dette i forbindelse med parkering.
Læs mere om trafikafspærringerne her.
Klovneløbet – i en god sags tjeneste 🤡
Kom med til årets Klovneløb i Hillerød søndag 22. juni – et løb for hele familien, hvor vi sammen støtter et godt formål. Når du deltager i Klovneløbet, støtter du nemlig Danske Hospitalsklovne og deres vigtige arbejde for indlagte børn på de danske hospitaler.Ruten er 2,4 km lang og går rundt om den smukke Slotssø med start på Posen kl. 11. Og der kan kravle, gå, rulle eller løbe, kan være med.
Klovneløbet er en del af Børnenes Byfest, og der vil derfor være masser af hyggelige og sjove aktiviteter for alle størrelser i området.
🎟️ Det koster 80 kr. at deltage, og beløbet går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne.
Når løbet er slut, bliver der trukket lod blandt alle startnumre om en masse fede præmier.
Som stolte sponsorer af årets Klovneløb i Hillerød støtter vi her i SlotsArkaderne op om den vigtige sag – og vi håber sådan, du vil være med❤️
Tilmeld dig her.
Spil og vind i løbespillet🤳
I juni måned har du mulighed for at vinde startnumre til efterårets LØB FOR ALLE-løb i SlotsArkadernes app.Her kan du løbe med:
- Herningcentret 19. september 2025
- Kolding Storcenter 24. oktober 2025
- Amager Centret 15. november 2025
- City2 Høje Taastrup 16. november 2025
Har du ikke vores app, kan du downloade den her.
Nyd et spil petanque i gården☀️
Som noget helt nyt kan du spille petanque i vores hyggelige Støberigård ved Balkonen Food Hall – endda helt gratis!Nyd en hyggelig og aktiv dag i solen, og kig forbi Fabio Pasta i Balkonen Food Hall, hvor du kan låne petanque-kugler, scoreboard og hele molevitten.
Hvem skal du slå i et spil?