Konfirmationsgaver til hende
Find konfirmationsgaven til hende
Leder du efter den helt rigtige konfirmationsgave til hende? Så finder du hele 50 gode forslag i denne guide. Der er nemlig ingen tvivl om, at det kan være svært at finde en flot gave, til den rette pris. I særlig høj grad, hvis man sidder med et stramt budget, eller kun kender konfirmandinden perifert. Vi vil jo alle samme gerne gøre vores bedst for at skabe den bedste dag for den unge konfirmand. Det kan også være, at du selv sidder og skal holde konfirmation og har brug for inspiration til ønskelisten? I det tilfælde er der også masser af inspiration at hente her på siden for dig. I artiklen finder du nemlig mere en 50 gode forslag til konfirmationsgaver til piger. Der er forslag i alle prisklasser og til alle typer. Brug navigationen nedenfor og find hurtigt frem til den type gave, som du er på udkig efter:
Den perfekte konfirmationsgave til piger
Konfirmationen hører til blandt de største dage i det unge menneskes liv. Her finder hun sine fine, hvide kjole frem med matchende sko, får sat håret flot op og finder sine pæneste smykker frem, førend hun træder ud af barndommen og ind i de voksnes rækker. Det kræver selvfølgelig en ordentlig fest med familie og venner, god mad, pinlige taler og naturligvis gaver. Vi vil alle naturligvis gerne være med til at fejre de nye konfirmander på bedste vis, og derfor skal det ikke være besværligt at finde den rigtige gave. Uanset hvilken konfirmand du skal være med til at fejre, har vi samlet 50 gode forslag til konfirmationsgaver til piger i alderen 13-15 og til ethvert budget.
Smykker & Accessories
En af de helt klassiske konfirmationsgaver til piger er smykker og accessories. Og det er der en god grund til. Smykket fra konfirmationen bliver hurtigt til et personligt smykke, der kan hjælpe konfirmandinden med at huske tilbage på den store dag. Nogle udnytter endda konfirmationen til at videregive et arvestykke. Derudover findes smykker og accessories i alle prisklasser, hvorved langt de fleste sagtens kan være med uanset om konfirmanden ønsker sig øreringe, en halskæde eller armbånd.
Øreringe
Sølvøreringe med zirkoner eller guldøreringe med farverige perler. Der findes et hav af fine øreringe til de kommende konfirmander. Står der ikke på ønskesedlen, hvilken form for øreringe, konfirmanden ønsker sig, kan du enten gå efter de helt traditionelle marguerit øreringe, købe de klassiske sølv creoler eller gå efter sæsonens guld og nude nuancer.
Se udvalget af øreringe hos Plaza, Vibholm Guld & Sølv, Pilgrim, Karmen & Kamelia og Glitter.
Ring
En smuk ring i sterlingsølv eller forgyldt sølv er også højt på listen hos mange konfirmander. Det er nemlig ikke noget, de selv vil gå ud og købe, men stadig noget, de vil kunne bruge hver eneste dag – og i mange år. Vælg en med små zirkoner eller similisten, hvis den gerne må skinne lidt, eller køb en helt enkel i sølv eller guld med en hvid perle.
Se udvalget af ringe hos Plaza, Vibholm Guld & Sølv, Pilgrim, Karmen & Kamelia og Glitter.
Armbånd
Vil du give et smykke, som er lidt mere diskret end ringe og øreringe, så er et armbånd et godt bud. Det er samtidig noget, du kan købe, uden at kende den præcise størrelse eller smag. Sæsonens armbånd må gerne være diskrete med et par enkelte hvide perler eller modsat meget farverige med forskellige sten.
Se et udvalg af armbånd hos Plaza, Vibholm Guld & Sølv, Pilgrim, Karmen & Kamelia og Glitter.
Armbåndsur
Skal din datter eller et meget nært familiemedlem konfirmeres, så er uret et rigtig godt valg til gave. Det er nemlig en af de smykker, som er tidløse og kan bruges hver eneste dag, uanset om det er hverdag eller fest. Gå efter et ur i et klassisk design, så det kan bruges i mange år frem.
Se udvalget af ure hos bl.a. Plaza og Vibholm Guld & Sølv
Ankelkæde
Du har måske selv haft en ankelkæde, da du var yngre? Ankelkæder var nemlig store i 90’erne og starten af 00’erne. Det glitrende bensmykke har fået comeback og ses nu på rigtig mange teenagere – særlig i sommermånederne sammen med de populære slip-in sandaler. Gå efter en let og elegant ankelkæde, så den ikke virker for tung.
Se udvalget af ankelkæder hos Plaza, Vibholm Guld & Sølv, Pilgrim, Karmen & Kamelia og Glitter.
Pung
En flot pung i en god kvalitet er dejlig at have. Særlig en i en lækkert læderdesign, som kun bliver pænere, jo mere den bliver brugt. Gå enten efter en stor pung, hvor der er plads til både dankortet, penge, telefonen og kvitteringer, eller vælg den lille, kompakte pung, der kan passe ned i de fleste håndtasker.
Se udvalget af punge i Neye og Karmen & Kamelia.
Smykkeskrin
Et smykkeskrin er både smukt og virkelig praktisk. Det giver nemlig et dejligt overblik over både ringe og øreringe, og så sikrer det, at dine halskæder ikke bliver filtret sammen eller sammen med dine andre smykker. Gå efter et smykkeskrin, hvor der er mange rum, så der også er plads til nips som hårspænder og elastikker.
Se udvalget at smykkeskrin i bl.a. Glitter.
Halskæde
En elegant halskæde med et lille sølvhjerte eller et kors med små similisten. Går du efter en helt traditionel konfirmationsgave til den kommende konfirmand, så er en af de to halskæder et rigtig godt bud. Men står der bare halskæde på ønskelisten kan du også give en helt enkel guld- eller sølvhalskæde, hvor konfirmanden selv kan bestemme vedhænget.
Se udvalget af halskæder hos Plaza, Vibholm Guld & Sølv, Pilgrim, Karmen & Kamelia og Glitter.
Taske
En skuldertaske er næsten uundværlig i en teenagers garderobe. Den er både cool og praktisk, da det gør det nemt at holde styr på både penge, telefonen og andre vigtige ting. Som et plus er en skuldertaske, der er tæt på kroppen, mere sikker at gå med. Gå efter en skuldertaske, hvor der er plads til både telefon, penge og en lille vandflaske.
Se udvalget af skuldertasker i bl.a. Neye og Karmen & Kamelia.
Stor taske
Står der en stor taske på ønskelisten? Gå efter en elegant lædertaske, hvor der er plads til både værdigenstande, madpakken, vand og en ekstra trøje. Sørg for at vælge en udgave hvor du både kan have den i hånden og over skulderen. Husk desuden at tjekke, at der er en lomme med lynlås, så de vigtigste ting kan komme derned.
Se udvalget af store tasker i Neye og Karmen & Kamelia.
Lækkert modetøj
Man går aldrig galt i byen med modetøj, når man er på udkig efter den rigtige konfirmationsgave til hende. Et par sporty sneakers, en cool jakke eller et par fine stiletter vil helt sikkert være et kæmpe hit på gavebordet. I konfirmationstiden er der en masse arrangementer såsom blå mandag, hvor det kan være fedt med et helt nyt sæt tøj, og derfor vil sko eller tøj helt sikkert falde i god jord hos konfirmanden.
Kjole
En fin kjole står på listen hos mange af de kommende konfirmander. Den kan nemlig bruges både nu og til sommer, til hverdag og fest. Vil du ramme sæsonens tendenser? Så efter sæsonens tern, både store og små og vælg en kjole med lange ærmer og voluminøse skuldre. Så rammer du lige ned i moden.
Se udvalget af kjoler i bl.a. Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designersmarket og Zizzi.
Sneakers
Fodtøj nummer et, når du snakker teenagepiger (og drenge for den sags skyld). Det gælder både de hvide sneakers, multifarvede sneakers, chunky sneakers og de klassiske Stan Schmidt eller Acics GSM. Spørg ekspedienterne til råds, hvis du gerne vil give det nyeste nye indenfor sneakers. De kan hjælpe dig med, hvad der hitter særligt af farver og former i år.
Se udvalget af sneakers i Skoringen, Ecco, Deichmann og Intersport.
Frakke
Frakker er mere elegante og fine end jakker. Der er derfor mange teens, der ønsker dig en frakke, fordi den er lidt mere ‘voksen’. Vil du købe en frakke, der holder i mange år? Gå efter de klassiske trenchcoats, der bliver ved med at være på hylderne år efter år. Vælg enten den helt klassiske beige eller elegante tern.
Se udvalget af frakker i Vero Moda, Only, H&M, Designers Market og Zizzi.
Sweatshirt
En cool og afslappet sweatshirt er blevet in, og mange af de store stjerner som Kylie Jenner og Ariana Grande ses ofte på billeder iført den afslappede og sporty sweatshirt. Køb en sweatshirt med et cool logo eller fra et tydeligt brand som Tommy Hilfiger, Adidas eller Calvin Klein, som hitter hos teens.
Se udvalget af sweatshirts i Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designers Market, Zizzi og Intersport.
Støvler
Cool støvler med lidt hæl. Det er noget, rigtig mange piger og kvinder går med, og derfor også noget de kommende konfirmander ønsker sig. Gå efter et par i en lækker læderkvalitet, som kan holde til at blive brugt. Hvis der skal være hæl på støvlen, så vælg en hæl der er bredt og forholdsvis lav, så den stadig er behagelig at gå på.
Se udvalget af støvler i Deichmann, Ecco og Skoringen.
Stiletter
Står der stiletter på ønskelisten? Vælg et par stiletter, som er gode at gå i, i stedet for et par med en tynd hæl eller uden spænde. Vælg en høj sandal i stedet for pumps, de har nemlig en spænde over anklen, så de kan spændes godt fast. Gå også efter en stillet med en bred eller firkantet hæl uden for meget højde.
Se udvalget af stiletter i Deichmann, Ecco og Skoringen.
Bukser
Er den kommende konfirmand ikke til nederdele eller kjole? Giv et par seje bukser i et cool mønster eller farve. Bukserne må gerne være lidt løse og med svaj for at ramme ned i den afslappede og loose tendens. De løse bukser passer særdeles godt med et par cool hvide sneakers og en lækker strik.
Se udvalget af bukser i Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designers Market og Zizzi.
Nederdel
Står der bare tøj på ønskelisten? Overvej at give en nederdel. Den kan nemlig bruges både nu og til sommer, og med både striktrøjer og sneakers og med en t-shirt og sandaler. En A-formet nederdel er særlig populær hos teens for tiden. Vælg en nederdel i sæsonens cool farver; army grøn eller beige.
Se udvalget af nederdele i Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designers Market og Zizzi.
Strik
En god strik er uundværlig i garderoben. Den kan bruges til til meste fra blomstret kjoler og mønstret bukser. Vælg en strik i en god kvalitet, som kan holde i rigtig mange år, uden at den mister formen eller bliver nusset. Gå desuden efter en neutral farve, så den kan bruges ud over de fleste mønstre.
Se udvalget af strik i Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designers Market og Zizzi.
Denimjakke
Denimjakken, eller cowboyjakken som den også hedder, er en evig klassiker, som ser cool ud til både kjoler og cowboybukser. Vælg en denimjakke med lidt stretch, og gerne i lidt oversize så den kan bruges med både strik og en t-shirt under. Vælg gerne en i lys denim, da det matcher bedst til den kommende sommertid.
Se udvalget af denimjakker i Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designersmarket og Zizzi.
Buksedragt
Buksedragter eller jumpsuites, som de også hedder i modebilledet, er populære hos teens. De ser nemlig cool ud, og så har du jo to stykker tøj i et. Vælg enten en buksedragt med lange bukser og lange ærmer i lækker denim eller canvasstof, eller giv en, der matcher til sommeren, med korte bukser og bare arme.
Se udvalget af buksedragter hos bl.a. Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designers Market og Zizzi.
Jeans
Du kan aldrig få for mange jeans i god kvalitet i garderoben. Gå efter et par med lidt stretch og vælg jeans fra en af den kendte brand, hvis du køber jeans til den kommende konfirmand. Det kan være fra Calvin Klein, Closed, Dr. Denim, Levi’s eller Tommy Hilfiger Jeans.
Se udvalget af jeans i Vero Moda, Only, H&M, Name It, Designers Market og Zizzi.
Elektronik & Gadgets
Computere, tablets eller iphones er ofte at finde helt i toppen af ønskelisten til konfirmationer. Det er dog også gaver, der befinder sig i den dyrere ende af skalaen. En idé kan derfor være at slå sig sammen med nogle af de andre gæster, så man i fællesskab kan købe lige den flotte gave, konfirmanden ønsker sig. Der findes dog også mere budgetvenlige elektronikgaver i form af en computermus eller et par hovedtelefoner. Se nogle de mest populære konfirmationsgaver til hende i 2020 nedenfor:
Højttaler
Intet teenageværelse uden gode højttalere. Gå efter trådløse højttalere, som kan kobles til via bluetooth, så de unge kan afspille musik direkte fra telefonen. Vælg desuden en model, som er designet til at kunne bruges udendørs. Så kan de unge nemlig tage den med på stranden eller i haven, uden at være bange for, at den går i stykker.
Se udvalget af højttalere i Telenor, YouSee og Humac.
Tablet
En tablet, eller en Ipad som Apples model hedder, er både praktisk og smart. En tablet kan nemlig bruges til at fra at læse e-bøger til at tegne, se film og spille spil. Den er derfor perfekt at have med togture eller ferier, hvor der er ikke er plads til både bøger og spil. Den er mere kompakt og let end en bærbar computer, men holder stadig langt bedre strøm end en smartphone.
Se udvalget af tablets i Telenor, YouSee og Humac.
Computer
Hos de teens, der ikke har en smartphone øverst på listen, står der ofte en bærbar computer. Det er selvfølgelig en af de dyrere gaver, men til gengæld er det også en gave, som de unge har glæde af i mange år, både til skolearbejde og i fritiden. Der findes selvfølgelig forskellige modeller med alt fra de tynde Macbook Air til store computere med masser af kraft, der er perfekt til gamerne.
Se udvalget af bærbare computere i Humac.
Apple Watch
Et Apple Watch er både praktisk, cool og så og matcher den sporty stil, der er i moden lige nu. Det smarte ved et Apple Watch er, at du kan have en masse apps samlet på håndleddet, så du kan høre musik, tjekke dine flybilletter eller togbilletter og måle din træning, uden at skulle have telefonen op af lommen.
Se udvalget af Apple Watch i Humac.
Headset
Et headset kan bruges til alt fra gaming til at snakke med veninderne gennem computeren. Gå efter et headset, der er støjreducerende, så det kan bruges både til at lukke lyden inde, når de spiller, men også til at lukke alt andet lyd ude, når de unge skal koncentrere sig. Gå desuden efter et trådløst headset, hvis du vil ramme plet.
Se udvalget af headset i Telenor, YouSee og Humac.
Airpods
Du har måske allerede spottet de hvide højttalere i ørene på rigtig mange teens rundt om i gadebilledet. Og det er der en god grund til. De trådløse høretelefoner fra Apple er nemlig blevet utrolig populære hos de unge mennesker. Gå efter enten Apples AirPods eller Huaweis FreeBuds, der begge er trådløse in-ear-høretelefoner.
Se udvalget af AirPods og FreeBuds i Telenor, YouSee og Humac.
Smartphone
En ny telefon står øverst på listen hos rigtig mange af de kommende konfirmander. Nogle ønsker sig måske en ny model, mens det for andre er deres allerførste smartphone. Det mest populære ønske er selvfølgelig en iPhone, som jævnligt kommer i en ny opgraderet version. Men også både Huawei og Samsung er efterhånden godt med og har lanceret nye smartphones, som koster lidt mindre en Apples.
Se udvalget af smartphones i Telenor, YouSee og Humac.
Beauty
Står skønhedsprodukter øverst på ønskelisten, er der også et væld af skønne gaveideer at vælge imellem til hende. Her kan du både vælge imellem lækre skønhedsprodukter, makeup, cremer eller købe en mere personlig beautygave til hende i form af en skønhedsbehandling – måske i dit eller en venindes selskab.
Blush
En blush fra en af de førende beautymærker vil vække glæde hos teens, der er begyndt at bruge makeup. Blush er nemlig noget, de fleste kan bruge, uanset om de bruger meget eller lidt makeup til hverdag. Gå efter en blush fra Dior, Elizabeth Arden, Clarins eller Chanel, som teenagepiger normalt ikke har råd til. Så vil du helt sikkert ramme plet!
Se udvalget af blush i Matas og Normal.
Parfume
Mange teenagepiger ønsker sig parfume i gave, ofte fra nogle af de mest populære mærker som Chloe, Chanel eller Dior. Nogle af de mest populære parfumer er Daisy fra Marc Jacobs, Joy fra Dior, Lady Million fra Paco Rabanne eller Signature fra Chloe. Men der kommer selvfølgelig også hele tiden nye dufte, så spørg ekspedienterne hvis du er i tvivl.
Se udvalget af parfumer i Matas.
Krøllejern
Slangekrøller, proptrækker krøller eller store bølgende krøller som Hollywood-stjernerne. Med et krøllejern kan håret styles på mange fine måder, hvilket er grunden til, at et krøllejern står på ønskelisten hos de kommende konfirmander. Køb et krøllejern hvor det er muligt at indstille temperaturen, så er det nemmere at skabe både tætte krøller og let fald.
Se udvalget af krøllejern i Matas og Imerco.
Glattejern
Det er ikke kun et krøllejern, der er på de kommende konfirmanders ønskelister. Også et glattejern eller fladjern står højt på listen. Med et glattejern er det nemlig nemt at gøre håret både glat og skinnende, så det ser sundt og stærkt ud. Gå efter et glattejern med tynde flader, så kan det også bruges til at lave krøller.
Se udvalg af glattejern i Imerco og Matas.
Bolig
Elsker konfirmanden boligindretning, og går hun op i at style sit værelset, så kan det rigtige vintagefund, brugskunst eller boligtilbehør være den helt rigtige gave. Her kan du gå efter klassiske og stilrene bolig items, der kan pynte i mange år i konfirmandens nuværende og fremtidige hjem, og som kan blive et skønt minde om konfirmationsdagen.
Hoptimist
Vil du give en stykke dansk design i gave, så er en hoptimist et rigtig godt valg. Hoptimisten blev skabt i 1968, hvor den blev designet til at få smilet frem hos dem, der så på den. Siden har den fået en renæssance og kan nu købes i de fleste boligforeninger. Vælg enten en helt klassisk i rød, vælg en gul smiley eller køb den mindre iøjnefaldende i træ.
Se udvalget af hoptimister i Imerco.
Kay Bojesen figur
Du kan selvfølgelig også give en af de helt klassiske figurer fra Kay Bojesen, som aben, turtelduerne eller elefanten. Figurerne har været i boligbutikkerne og i mange danske hjem i mange år – og med god grund. Det er tidløs dansk design, som kan følgende de kommende konfirmander i mange år.
Se udvalget af Kay Bojesen-figurer i Imerco.
Vase
Både Royal Copenhagen, Kähler og Lyngby Porcelæn har lavet elegante og smukke vaser, som bliver ved med at blive solgt i butikkerne. De er nemlig, ligesom Kay Bojesen, tidløs design og kan bruges i mange år – også når konfirmanderne bliver større. Giv en vase med en buket blomster til, så den allerede kan tages i brug med det samme!
Se udvalget af vaser i Imerco.
Puder
Fine puder til sengen er også en god gave til de kommende konfirmanden. Mange teens bruger nemlig højst sandsynligt deres seng til sofa om dagen – og her kan et par fine puder skabe et hyggeligt sofahjørne. Køb puder, der matcher med de farver, der allerede er på værelset, hvis du kender dem, og gå gerne efter forskellige former.
Se udvalget af puder i H&M Home.
Sengetøj
Blødt sengetøj i en god kvalitet! Det er noget, de fleste gerne vil have. Giv de kommende konfirmander et nyt sæt sengetøj, så de kan skifte deres gamle sengetøj ud med noget, der er lidt mere ungdommeligt. Vælg et sæt i en neutral farve, så det kan ligge på sengen uden at tage for meget opmærksomhed fra resten af rummet.
Se udvalget af sengetøj i H&M Home.
Cykel
En ny smart cykel, der kører godt, og som passer i størrelsen. Det er også en ting, der står rigtig højt på listen hos mange af de unge piger. Gå efter en klassisk damecykel med cykelkurv, som de unge kan bruge i mange år. Den er både pæn og selvfølgelig praktisk. Husk selvfølgelig også at købe en cykelhjelm eller en oppustelig hjelm til.
Se udvalget af cykler og cykeludstyr i Bilka.
Billige konfirmationsgaver
Hvis du har et stramt budget, der skal overholdes eller kun kender konfirmanden perifert, kan det føles som en svær opgave at finde den helt rigtige konfirmationsgave til hende. Men selvom budgettet ikke er alt for stort, kan man sagtens finde skønne og personlige konfirmationsgaver, der uden tvivl vil skabe glæde på den store dag. Bliv inspireret til et væld af cool, billige og kreative konfirmationsgaver til piger nedenfor.
Oplevelsesgavekort
Drømmer du om at give en gave, som I kan lave sammen? Hvad med at give et gavekort til en sjov oplevelse. Måske skal i prøve noget vildt sammen, som indendørs skydiving? Det kan også være, at I skal have en hyggelig dag med brunch og en tur i biografen? Eller måske elsker den kommende konfirmand Tivoli og skal have et gavekort på en tur i Tivoli med turpas selvfølgelig!
Se udvalget af oplevelsesgavekort i Bog & Idé, Imerco og Bilka.
Cover
Et cover er ikke længere kun et vigtigt produkt for at beskytte telefonen, hvis den bliver tabt. Et sejt, sjovt eller farverigt cover er rent faktisk begyndt at blive moderne og ses af mange teens som prikken over i’et i looket. Derfor er det også godt at have forskellige udgaver og farver, så det kan skiftes afhængig af tøjets farver.
Se udvalget af covers i bl.a. Phone-Rep, Telenor, YouSee, Humac, Neye og Kamen & Kamelia.
Gavekort til SlotsArkaderne
Du kan selvfølgelig også købe et gavekort til alle SlotsArkadernes butikker. Så kan den kommende konfirmand helt selv bestemme, hvad hun vil have. Det kan også være, at hun har fået flere gavekort og kan slå det sammen og købe en større gave. Du kan købe et gavekort fra 100 kr., og det kan holde i 3 år.
Du kan købe et gavekort til SlotsArkaderne i Kiosk Bien.
Scrunchies
Mange forbinder de store elastikker med 80’er-moden. Men scrunchies er rent faktisk tilbage på hylderne i år – og en perfekt gave til dig, der leder efter en billig konfirmationsgave til din gode veninde. Gå efter scrunchies i forskellige størrelser – og gerne også i forskelligt stof fra silkestof til mere tyl-lignende stof.
Se udvalget af scrunchies i bl.a. Karmen & Kamelia, H&M og Glitter.
Neglelak
En fin neglelak i en ny, flot farve er også en god gave til teenagepiger, hvis du er på jagt efter en billig konfirmationsgave. Neglelakker fåes jo selvfølgelig i alt fra pangfarver til nude-nuancer og med masser af glimmer. Gå efter en neglelak i en nude eller rosa nuance, hvis du vil købe en neglelakfarve, der er oppe i tiden.
Se udvalget af neglelakker i Matas.
Bronzer
En bronzer eller solpudder bruges til at give lidt farve i kinderne, uden at det ser unaturligt ud, eller du behøver at bruge selvbruner. Gå efter en bronzer med lidt perlemor i, da det giver en smuk og naturlig glød. Giv eventuelt også en pudderbørste sammen med bronzeren, hvis der ikke medfølger en i forvejen.
Se udvalget af bronzer i Matas og Normal.
Hårbøjle
Hårbøjler, både store og små, er meget populære for tiden. De kan nemlig bruges som en ekstra accessory til at peppe tøjet lidt op. Det er samtidig virkelig praktisk for dem, der ikke gider at sætte håret hver dag, da du ikke behøver andet end hårbåndet for at få en fin frisure. Gå efter en hårbøjle i en flot farve eller med et fint mønster, så den skiller sig lidt ud.
Se udvalget af hårbøjler i bl.a. Karmen & Kamelia, H&M og Glitter.