Sommermode: 4 tendenser til hende
Sommeren står for døren, og det samme gør ferie, solskin og (forhåbentlig) godt vejr. Det kalder på en ny garderobe, og i år byder sommermoden på praktisk tilbehør, korte bluser og masser af farver. Kig med her, hvor vi guider til fire tendenser, du helt sikkert bliver glad for i de varme sommermåneder.
1. Friske sommerfarver
Sommermoden er ofte mere farverig, end det vi ser i vinterhalvåret, og i år er ingen undtagelse. Denne sæson skal du især gå efter farver som lyserød og grøn og gerne alle nuancer lige fra de rolige pasteludgaver til neonfarver.
Hop i en farverig kjole, et par pang-farvede shorts eller en fin, pastelfarvet T-shirt.
2. Crop it up
Du har sikkert allerede set dem i gadebilledet; de korte crop tops eller mavebluser på godt dansk. De er overalt og med god grund, hvis du er fristet af at vise lidt maveskind. De er nemlig både flotte og praktiske, når solen bager.
Gå efter en behagelig bomuldsbluse i en frisk farve, et flot mønster eller med fine detaljer. Skal du sydpå, hvor temperaturen er højere end herhjemme, kan du med fordel gå efter en løs mavebluse i en let og luftig kvalitet.
3. Praktiske sandaler
Du kommer ikke igennem sommeren uden et par luftige sandaler – og de må hellere end gerne være komfortable, så du kan gå rundt i byen eller på stranden en hel dag uden at få ondt i fødderne.
Heldigvis har sko-guderne opfanget vores praktiske ønsker, og butikkerne bugner med lækre sandaler, der er både flotte og gode for vores sarte sommerfødder.
4. Op med håret
Det varme hår skal væk fra ansigtet, når temperaturen siger +20 grader. Så er vi heldige, at der findes massevis af smukke hårspænder, som gør det nemt for dig at sætte håret op på en praktisk og elegant måde.
Find et farverigt hårspænde, der giver kulør til dit hår, og tag det med dig overalt i sommerferien – det bliver du glad for.

Hårspænde
SUI AVA, Karmen & Kamelia
120 kr.

Kjole
H&M
179 kr.

Sandaler
BIRKENSTOCK, Skoringen
1.200 kr.

Shorts
ZIZZI
249,95 kr.

Sandaler
CATWALK, Deichmann
349 kr.

T-shirt
ONLY
129,95 kr.

Taske
MULBERRY, Idé Nyt
11.450 kr.

Taske
SAINT SULPICE, Neye
399 kr.