Åbningstider i dag: 10:00 - 19:00
  

Butikker

mandag 10:00 - 19:00
tirsdag 10:00 - 19:00
onsdag 10:00 - 19:00
torsdag 10:00 - 19:00
fredag 10:00 - 19:00
lørdag 10:00 - 17:00
søndag 10:00 - 17:00

Bilka

man. - søn. 07:00 - 23:00
Det sker »

Skønhed

Dit hårs vigtigste byggesten – så let kan det siges. En af de mest populære ingredienser i hårprodukter er keratin. Det er nemlig afgørende for, at du har et sundt og stærkt hår, hvilket også er grundet til at du bør kende denne ingrediens!

Ingen keratin – ingen hår

Det kan siges meget kort: uden keratin intet hår! Og faktisk heller ikke noget overhud eller negle, for den sags skyld, så keratin er altafgørende for, at vi ser ud, som vi gør. Kigger vi lidt grundigere i forstørrelsesglasset, vil vi se, at keratinmolekyler er fiberdannende proteiner rige på svovlholdige aminosyrer – primært cystein, som får molekylerne til at danne bindinger, så de får en modstandsdygtig, men bøjelig struktur. I den her proces siger man, at når noget keratiniserer, bliver det forhornet. Hudcellerne bliver for eksempel til overhud, neglebåndene danner negle, og hårsækkene danner hår.

Når håret går i stykker

Selv om dit hår er sammensat af modstandsdygtige byggeklodser, er det på ingen måder immunt, når du udsætter det for blandt andet sollys, kemiske behandlinger og styling. Disse ting kan nemlig i stor stil få keratinmolekylernes bindinger til at gå i stykker, og så sidder du tilbage med et hår, der har et skadet skællag, hvilket kan føre til tab af keratin, og et hår, der knækker for et godt ord. Heldigvis behøver det ikke at komme så vidt, og heldigvis kræver det ikke, at du skal undvære fornøjelsen ved at style dit hår og eksperimentere med din frisure. Du kan nemlig opnå meget med gode hårprodukter, som, rigtigt gættet, bør indeholde keratin!

Kig efter keratin

Rigtig mange hårplejeprodukter (og kosmetikprodukter i det hele taget) indeholder netop keratin, og det giver jo virkelig god mening, når vi nu ved, at det er den vigtigste byggesten for et sundt og stærkt hår. Man udvinder typisk keratin fra fåre- eller gedeuld (når de smider deres vinterpels), da det er stort set identisk med keratin i menneskehår. Og for at keratinet kan binde sig til hårstrået og udfylde hullerne i hårets ødelagte skællag, nedbryder man det, eller ʻhydrolyserer’ det, som det så fint hedder, i mindre stykker. Derfor ser du hydrolyseret keratin i alt fra shampoo, balsam, kure og hårsprays, og du kan sågar få stylingredskaber med beskyttende keratinbelægning, for fordelene ved keratin er ikke til at komme udenom: keratin styrker og reparerer hårets struktur. Det holder desuden håret fugtigt, blødt og glansfuldt, og så modvirker det krus.

 

Tekst og billede: Magasinet SKØN, Matas

  • BKD Caviar Liss & Shine Hårmaske, 200 ml, Matas
    169,00 kr.
  • Kerastase Bain Fluideliste Shampoo, 250 ml, Matas
    225,00 kr.
  • Stuhr Special Style Volume Conditioner, 200 ml, Matas
    30,00 kr.
  • Syoss Hårspray, 400 ml, Matas
    28,00 kr.
0 Kommentare
Forrige indlæg
Næste indlæg
tørre hænder slotsarkaderne shoppingcenter