Butikkens åbningstider
29. september - 05. oktober 2025
Mandag
11:00-20:00
Tirsdag
11:00-20:00
Onsdag
11:00-20:00
Torsdag
11:00-20:00
Fredag
11:00-21:00
Lørdag
11:00-21:00
Søndag
11:00-20:00
Kontakt os
Kuku i SlotsArkaderne
Velkommen til Kuku i Hillerød, autentisk iransk mad i hjertet af Nordsjælland. Kuku ligger i Balkonen Food Hall i SlotsArkaderne, hvor du kan få smagsoplevelser fra hele verden i hyggelige omgivelser. Hos Kuku kan du nyde traditionelle retter fra det iranske køkken lavet med kærlighed og masser af skønne krydderier – iransk streetfood, der smager så godt, at det har vundet et væld af priser.
Find hurtigt det, du søger her:
- Oplev iransk streetfood i SlotsArkaderne
- Prisvindende streetfood i Hillerød
- Hyggelig atmosfære både inde og ude
- Tag smagen af iransk mad med hjem
- Vores åbningstider
- Find Kuku i SlotsArkaderne
Oplev iransk streetfood i SlotsArkaderne
Hvis du ikke har smagt iransk street food før, kan du godt glæde dig. Sean Pakbaz, der står bag Kuku, er kendt for sine vidunderlige smage, hvor skønne krydderier sender tankerne til mellemøsten allerede ved første bid.
Prøv fx iranske favoritter som Ghorme Sabzi, kendt som Irans nationalret, Gheyme eller nudelfavoritten Ash Reshte, og glæd dig til at opleve prisvindende, iransk street food i hjertet af Hillerød.
Prisvindende street food i Hillerød
Hos Kuku i Hillerød er der ikke gået på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Det ses tydeligt på de fornemme priser, Kuku har vundet – ikke blot i Danmark men også i udlandet.
Til European Street Food Awards har Kuku blandt andet gjort sig bemærket som vinder af ’Spice Award’ i 2022. I 2023 vandt Kuku igen – denne gang med prisen for bedste vegetariske ret, hvor den populære nudelret Ash Reshte vandt dommernes hjerter. Og senest er det prisen for bedste hovedret, der blev vundet i 2024, hvor den smagfulde ret Gheyme Bademjoon, også nævnt som ’Chef’s favourite’ på menukortet, løb med sejren.
Du kan med andre ord smage street food i verdensklasse hos Kuku i Hillerød.
Hyggelig atmosfære både inde og ude
Kuku ligger i Balkonen Street Food i SlotsArkaderne, og derfor kan du nyde din street food fra Kuku både som take away eller i food hallens hyggelige omgivelser. Find en skøn krog, hvor du kan nyde en pause fra shoppeturen, eller tag maden med ud i den friske luft. Uanset vejret finder du altid et godt sted at nyde din mad.
Balkonen Food Hall er et samlingssted for alle, så tag vennerne med, nyd en pause med familien, eller snup et glas med en bekendt. Her er noget for alle, og sommeren igennem krydrer vi din madoplevelse med spændende arrangementer, koncerter og meget mere.
Tag smagen af iransk mad med hjem
De smagfulde retter fra Kuku er særligt velegnede til at tage med hjem, så du nemt og bekvemt kan opleve smagen af det iranske køkken. Alle retter på menukortet bliver pakket i praktisk emballage, der både holder på smag og varme – perfekt til en picnic ved Slotssøen, en middag i hjemlige omgivelser eller en tur på farten.
Menuen byder desuden på mindre portioner af de iranske favoritter, der er oplagte til at dele mellem flere, så I kan smage på flere forskellige retter. De små retter er nemme at tage med, så du kan nyde et væld af smage lige der, hvor det passer dig bedst.
Vores åbningstider
Kuku i SlotsArkaderne følger Balkonen Food Halls åbningstider:
Søndag til torsdag: Fra kl. 11-20
Fredag og lørdag: Fra kl. 11-21
Du kan se de gældende åbningstider for Kuku øverst på siden her – eller se Balkonen Food Halls åbningstider her.
Find Kuku i SlotsArkaderne
Besøg Kuku i SlotsArkadernes food hall, Balkonen. Balkonen Food Hall ligger på plan 2 i centret over BR og med udgang mod Støberigården. Find vej hertil enten ved at gå op ad den blå trappe ved siden af Glitter eller med elevatoren.
Kommer du til SlotsArkaderne i bil, kan du både parkere i P-hus Nord og P-hus Syd, da Kuku og Balkonen Food Hall ligger lige i hjertet af centret. Den nærmeste indgang er fra Støberigården eller Nordstensvej.