DIY: Polardyr af trylledej
Hvornår har I sidst leget med trylledej? Den bløde dej er en både sjov og kreativ vinterferieaktivitet, hvor hele familien kan være med. Lav figurer i fri fantasi, eller klip vores polardyr fra opgavehæftet ud, og mal dem i flotte farver.
Vinterferien står på døren. Det bliver dog ikke helt den samme vinterferie, som vi kender den med en masse oplevelser ude i byen. Derfor må vi få det bedste ud af tiden derhjemme med sjove aktiviteter for familiens mindste.
Giv jer i kast med trylledej, der består af ingredienser i højst sandsynligt allerede har i hjemmet. Form nogle af vinterens fantastiske dyr som kejserpingvinen og isbjørnen, der lever i den bidende kulde året rundt. I kan selvfølgelig også tegne jeres helt egne dyr eller give sig i kast med påskepynt eller bordkort – mulighederne er mange! Brænd figurerne, og mal dem i flotte farver med akrylmaling, så har i nyt pynt til hjemmet.
Sådan laver du polardyr af trylledej
Der findes mange forskellige opskrifter på trylledej, både hurtige og ultra holdbare. Til denne opskrift har vi valgt den hurtige, da den sagtens kan fungere til børnenes figurer. Så kan I nemlig komme i gang med det samme.
Opskrift på trylledej:
- 3 dl vand
- 2 dl salt
- 8 dl hvedemel
Bland alle ingredienserne samme og ælt godt. Så er trylledejen klar til leg.
Det skal ellers du bruge
- Akrylmaling. I denne video har vi brugt hobbyboks med 9 stk. akrylmaling fra Bilka
- Pensler
- Udklip af polardyrene fra vores opgavehæfte
- En kniv til at skære dyrene ud
Sådan gør du:
- Tag et stykke trylledej og mast det fladt på et skærebræt.
- Tag dit polardyr, læg den ovenpå trylledejen, skær det ud og fjern resten af trylledejen.
- Læg polardyrene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 25 minutter ved 180 graders varmluft.
- Lad dem køle af.
- Mal isbjørnen eller kejserpingvinen med akrylmaling i lige præcis de farver, du gerne vil, og lad malingen tørre.
Tip: Du kan også prøve at farve dejen med farvepasta, inden du sætter dejen i ovnen. Det giver også nogle flotte farverige figurer, når dejen bliver brændt.
Psst… Du kan købe både akrylmaling og pensler i Bilka, der stadig holder åbent. Her finder du selvfølgelig også mange andre sjove hobby-projekter til vinterferien.